Anetavler (om forfædre)

En anetavle viser een persons forfædre.

Udgangspunktet for en anetavle er altid een person. Den person, der tages udgangspunkt i, benævnes ofte med den latinske betegnelse proband, hvilket henviser til, at der skal bevises noget om vedkommende - i dette tilfælde personens afstamningsforhold.

Opbygning

Da alle har 2 forældre opbygges anetavler ensartet og symmetrisk. På en anetavle vises kun det biologiske slægtsskab i lige linie. Hverken sted- eller adoptivforældre vises.

En anetavle opbygges således:

Hvor generationer man går tilbage afhænger af de til rådighed værende data.

Nummerering af aner (forfædre)

I mange situationer kan det være praktisk at nummerere anerne / forfædrene. Der findes 2 udbredte systemer til dette.

I fagsproget benævnes disse 2 systemer efter de 2 tyske forfattere, der i deres lærebøger har gjort systemerne kendte. I mere daglig tale benævnes systemerne: fortløbende nummerering og anebrøker.

Fortløbende nummerering (Kekule von Stradonitz' system)

Systemet går ud på, at probanden får nummer 1. En persons far vil altid have et nummer som er det dobbelte af personen nummer. En persons mor vil altid have et nummer som er det dobbelte af personens nummer plus 1.

Nummeringen er fortløbende når man starter nedefra og fra venstre.

Det laveste nummer i en generation fortæller hvor mange aner der er i denne generation (4 bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tipoldeforældre).

Anebrøker (Ottokar Lorenz' system)

Systemet går ud på, at hver person benævnes med to tal adskilt med en skråstreg. Det første tal angiver hvor mange aner der er i den pågældende generation og det andet tal angiver hvilket nummer den pågældende ane har indenfor den generation.

Navnet anebrøk kommer af at skråstregen kan læses et divisionstegn.

Det mest anvendte

Den fortløbende nummerering er i dag den mest anvendte. Efterfølgende henvisninger til figurerne vil kun omtale den fortløbende nummerering.

Antal aner

Ovenstående figurer viser 4 generationer udover probanden og dermed 16 aner. Antallet af aner vokser fordobles, når der tilføjes en generation.

Anesammenfald

I ovenstående oversigt over antal aner i hver generation er der ikke taget hensyn til anesammenfald.

Hvis eksempelvis farmors far (ane nummer 10) og mormors mor (ane nummer 15) er søskende så optræder disse søskendes forældre 2 gange i anetavlen. I et sådant tilfælde vil ane nummer 20 og ane nummer 30 være den samme person nemlig de 2 søskendes far. På samme måde vil ane nummer 21 og ane nummer 31 være den samme person nemlig de 2 søskendes mor. Af de 16 aner (tip-oldeforældre) er der således kun 14 forskellige personer.

Anesammenfald er meget udbredt i kongelige og adelige kredse (hvor man tidligere ikke giftede sig under sin stand) samt på mindre øer og i særlige trossamfund.

Et af de mere ekstreme eksempler på anesammenfald er i anetavlen for Kejser Wilhelm 2. af Tyskland. I led 13 hvor der findes 4096 aner er der således kun 275 forskellige personer. Det svarer til et anesammenfald på 93%. Med et mindre flatterende ord kaldes det for indavl.