Skip Navigation Links
Startside
CV
Foto
IT
Slaegtsforskning
Whisky


Print

Introduktion til LaTeX

Indledning

LaTeX hører til den kategori af programmer der kaldes desktop typesetting. Output fra LaTeX lever helt op til professionel typografisk standard.

LaTeX er et system til strukturering og formattering af tekst til udskrivning på printer eller fotosætter. LaTeX indeholder standardlayout for artikler, bøger rapporter m.v.

Tekster med avancerede matematiske formler og lignende håndteres uden problemer, men også til andre længere tekster kan LaTeX med fordel benyttes. Der findes systemer til LaTeX der kan håndtere referencer, litteraturlister, index og lignende.

TeX, LaTeX, EmTeX, MikTeX, TeTeX med videre

Donald Knuth udviklede TeX til formatering af kompliceret tekst i 1977-78. Knuth var ikke tilfreds med de muligheder datidens edb-baserede satssystemer tilbød. Selv om der er blevet udviklet meget software siden da, har TeX den dag i dag nogle facilititer som moderne tekstbehandling og desktop publishing ikke har. TeX er et avanceret typografisk programmeringssprog.

TeX fik hurtigt mange engagerede brugere og der blev oprettet brugergrupper. Både enkeltpersoner og brugergrupper udviklede formater (makropakker) til TeX. Disse makropakker gør det lettere at anvende TeX. Leslie Lamport har udviklet en meget omfattende og ambitiøs makropakke kaldet LaTeX. De fleste opgaver kan let og elegant løses i LaTeX, men skulle der være særlige dele af en opgave der kun kan løses i "rå" TeX så supplerer man bare med "rå" TeX. LaTeX makropakken gør det muligt for et bredere publikum at anvende TeX og der gives ikke afkald på faciliteter.

Forskellige personer og brugergrupper samler TeX programmet, LaTeX makropakken og tilhørende nyttige utilities i pakker der er lette at distribuere og installere. En af disse personer er Eberhardt Mattes som kalder sin pakke for EmTeX. EmTeX pakken er beregnet til MS-DOS. Der medfølger enkelte utilities til Windows 3.x og 95. Med en meget lille modifikation kan pakken også afvikles under Windows NT.

Andre kendte pakker er MikTeX (Windows) og TeTeX (Linux).

Hvordan skaffer man LaTeX

Til Windows bruger jeg MikTex som kan hentes fra http://www.miktex.org/

Andre distributioner findes på: http://www.latex-project.org/ftp.html.

Hvordan bruger man LaTeX

Redigering og udskrivning af tekst med LaTeX er en tredelt proces:

  • Redigering af filnavn.tex
  • Oversættelse af filnavn.tex til filnavn.dvi
  • Udskrivning af filnavn.dvi på printer

Redigering

Brug en almindelig teksteditor. Notepad under Windows kan bruges. Opret eksempelvis en fil med følgende indhold:

\documentclass[a4paper,danish]{article}
\usepackage{babel}
\usepackage[latin1]{inputenc}

\begin{document}

Dette er en lille test. Al tekst skrives mellem dokumentets
start og slutkoder. Tekst skrives med linieskift efter behag.
Det er ligemeget om du skriver korte eller lange linier, da
systemet selv finder passende steder for linieskift.

Når du vil have noget til at starte på en ny linie springer
du bare en eller flere linier over. Systemet ved, at det betyder
tvungen ny linie.

\end{document}

Gem filen som test.tex. De første 3 linier kan du indtil videre blot medtage i alle filer. De forklares senere.

Oversættelse

Giv kommandoen l test i det katalog hvor du har gemt test.tex.

LaTeX læser filen test.tex og skriver filerne test.dvi og test.log.

Hvis der er fejl i test.tex får du en fejlmeddelelse. Du kan blot rette fejlen og prøve igen.

Udskrivning

Udskriv med kommandoen p test.

LaTeX kommandoer

Dokumentklasse

Et LaTeX dokument skal starte med \documentclass{class}. Class skal være en af følgende:

  • article
  • report
  • book
  • slides
  • letter

LaTeX vælger standardlayout udfra dokumentklassen.

Såfremt det ønskes kan der angives options. Formatet bliver så \documentclass[options]{class}. Mange optioner er mulige så her skal kun nævnes de mest anvendte:

  • 11pt - giver 11 punkters skrift i stedet for 10 som er standard
  • 12pt
  • a4paper - benytter A4 størrelse papir i stedet for US-Letter som er standard
  • danish - fortæller at selve teksten er på dansk i stedet for engelsk som er standard

Benyttede pakker

En stor del af LaTeX's funktionalitet ligger i tillægspakkerne. Du skal angive hvilke pakker du vil benytte. Det gøres ved at skrive \usepackage{pakkenavn}. Der kan også angives options til pakker. Syntaksen bliver så: \usepackage[options]{pakkenavn}.

Nogle ofte brugte pakker er:

  • babel - understøttelse af andre sprog end engelsk. Uden babel hedder kapitler altid "Chapter" uanset hvilken sprogkode der er angivet som option til dokumentklassen.
  • inputenc - tillader at .tex filen indeholder 8 bits tegn. Eftersom stort set alle filer indeholder 8 bits tegn så skal den faktisk altid med. Hvis du bruger en windows-editor til at skrive teksterne med (eksempelvis Notepad) skal option være latin1 for codepage iso-western-latin-1 (hvis du bruger en dos editor så skal koden være cp850).
  • times - ændrer standardskrifttypen fra "Computer Modern" til "Times". Kræver at der udskrives på en postscriptprinter

Selve teksten

Selve teksten skrives mellem \begin{document} og \end{document}.

Teksten kan opdeles i afsnit med koder. De vigtigste er:

  • \part{navn} - her starter ny del - bruges kun i bøger og lignende
  • \chapter{kapitelnavn} - her starter nyt kapitel - bruges kun i bøger og lignende
  • \section{afsnitsnavn} - her starter nyt afsnit - bruges i artikler og til underopdeling af kapitler i bøger
  • \subsection{underafsnitsnavn} - her starter nyt underafsnit
  • \subsubsection{underunderafsnitsnavn}

Eksempel på tex-fil

Herunder er et eksempel på en lidt større LaTex fil:

\documentclass[a4paper,danish]{article}
\usepackage{babel}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage{graphics}

\usepackage{tabularx}
\newcolumntype{Y}{>{\small\raggedright\arraybackslash}X}

\newcommand{\margnote}[1]
{\marginpar[\begin{flushleft}\textsf{{\footnotesize #1}}\end{flushleft}]
{\begin{flushright}\textsf{{\footnotesize #1}}\end{flushright}}}

\newcommand{\term}[1]{\item{\bf #1}}

\hoffset-1.5cm
\textwidth13.5cm
\marginparwidth2.9cm
\marginparsep0.6cm
\oddsidemargin1.95cm
\evensidemargin3.43cm


\begin{document}

\title{Introduktion til Internettet}
\author{Peter Havskov Christensen}
\maketitle


\section{Baggrund}



Internettets virkemåde er påvirket af både historiske og
tekniske årsager. Lidt baggrundsviden om nettets historie og teknik
kan gøre det nemmere at forstå nettets mærkværdigheder og giver
indblik i dets stærke og svage sider. 

\subsection{Historien: et produkt af den kolde krig}

Internettet er et produkt af det teknologikapløb, der var en del af
den kolde krig. Da USSR i 1957 opsendte Sputnik svarede det
amerikanske forsvarsministerium igen ved at oprette Advanced
Research Projects Agency (ARPA). ARPA skulle give USA en
førerposition indenfor videnskab og teknologi.

Under ARPA udviklede Poul Baran ideerne til et distribueret
netværk. Den vigtigste bevæggrund for den decentrale struktur var
ønsket om, at der ikke måtte være et uundværligt led i nettet.
Under den kolde krig var frygten for, at en fjenden skulle bombe
centrale kommunikationscomputere udbredt. Det var derfor naturligt
at etablere et netværk uden central styring. De computere, der skal
deltage i et sådant decentralt netværk, kaldes værtsmaskiner (hosts)
og stiller i et eller andet omfang ressourcer til rådighed for brugere
af nettet. Der er altså tale om enkeltstående computere, der kan
kommunikere med hinanden.

I 1969\margnote{Arpanet 1969} oprettes internettets forløber ARPANET.
De 4 første værtsmaskiner var hos University of California Los
Angeles (UCLA), Stanford Research Institute\footnote{Ikke at
forveksle med Stanford University.}, University of California Santa
Barbara (UCSB) og University of Utah.
To år senere (i 1971) er ARPANET oppe på 23 værtsmaskiner og flere
kendte steder er blandt de nytilkomne blandt andet RAND,
Massachusetts Institute of Technology (MIT),
Harvard, Stanford og NASA. 

I 1973 etableres de første forbindelser udenfor USA. Disse gik til
University College of London (England) og Royal Radar
Establishment (Norge).

I 1982 benyttes ordet Internet første gang i forbindelse med nogle
tekniske ændringer\footnote{Transmission Control Protocol (TCP) og
Internet Protocol (IP) indføres på ARPANET. Disse protokoller blev
taget i brug den 1. januar 1983. De bruges fortsat på Internet.}.
ARPANET når i 1982 op på 235 værtsmaskiner.

I 1983 opdeles ARPANET i ARPANET og MILNET. De militære dele
fortsætter i det mere lukkede MILNET og det amerikanske civile
forskningsråd National Science Foundation (NSF) får ansvaret for
den civile del. I 1984 passerer antallet af værtsmaskiner 1.000.
I 1986\margnote{1986: Arpanet ændrer navn til Internet} ændres
nettets navn fra ARPANET til Internet. I 1987 passerer antallet af
værtsmaskiner 10.000 og i 1989 passerer det 100.000.

En af internettets mest populære services World Wide Web (WWW)
introduceres af det fælleseuropæiske kernefysiske laboratorium
CERN i Schweiz i 1991\margnote{1991: WWW}. Hvad der egentlig
var tiltænkt at være et internt informationssystem viste sig at
være anvendeligt på hele internettet. 1991 var også året hvor
Internettet blev frigivet til kommerciel brug.

I 1992 når antallet af værtsmaskiner 1 million og ved nettets 25
års jubilæum i 1994 er antallet af værtsmaskiner tæt på 4 millioner.

Primo 1997 er antallet af værtsmaskiner nået over 16 millioner.

\subsection{Teknik: Ingen central styring}

Internet har ingen ejere og ingen ledelse. Internet er et
internationalt netværk af computere. Omkostningerne ved driften
afholdes af de primære brugere: højere læreanstalter, regeringer
samt de kommercielle internetudbydere.

Uanset forandringerne fra det militærprægede ARPANET til dagens
mere kommercielle Internet er den grundlæggende ide om at ingen
del af nettet må være uundværlig for helheden stort set bibeholdt.
Det betyder blandt andet, at der ikke kan være en overordnet
kontrolfunktion eller et samlet register over brugere eller
information.

Herved opstår et af Internettets helt store praktiske problemer.
Når en masse information er tilgængelig på en masse forskellige
maskiner, ville det være praktisk med en samlet
fortegnelse\margnote{Ingen samlet indholdsfortegnelse}. Det er på
grund af den decentrale struktur ikke muligt at lave en komplet
fortegnelse.

Der findes i stedet søgemaskiner på internettet. Disse
søgemaskiner indsamler så meget information som muligt og lader
brugerne foretage søgninger i det. Selv om de på grund af nettets
struktur aldrig kan blive komplette, er de en meget stor hjælp for
brugerne. Disse søgemaskiner omtales nærmere i afsnit
\ref{searchengines}.

Den decentrale struktur er også en enorm styrke. Internettet
anses af mange for et af de mest effektive våben mod censur.
Nettets struktur bevirker, at selv om myndighederne
visse\margnote{Internets decentrale struktur gør censur vanskeligt}
steder i verden spærrer for materiale de finder uacceptabelt, så
betragter nettet disse spærringer som fejl. Internettet søger at
korrigere for denne fejl ved at sende materialet en anden vej.
På den måde kan data der skal overføres fra Danmark til
mellemøsten godt gå over USA eller Australien. Grundtanken er, at
selv om der er fejl (censur betragtes af Internettet som fejl),
skal signalet igennem på en eller anden måde, hvilket er et enormt
problem for udøvere af censur. De amerikanske myndigheder, som på
en del områder er noget mindre frisindede end vi er i Skandinavien,
har således også problemer med at censurere det Internet, som de
selv har skabt.

Uanset typen af information man vil finde eller stille til rådighed
på Internettet, så er det nødvendigt at vide lidt om Internettets
navnestruktur, da det ellers er stort set umuligt at finde rundt.

\section{Internettets navnestruktur}

En internetadresse kaldes også en Uniform Ressource
Locator\margnote{URL} (URL). De fleste af de URL-er man ser i
dagligdagen\footnote{Både aviser og TV omhandler
efterhånden næsten dagligt internet.} henviser enten til sider
på World Wide Web (WWW) eller til en elektronisk postkasse.

\subsection{Navne på WWW}

På URL-en \texttt{http://www.kongehuset.dk/kongeraekken/kongeraekke.html}
findes en oversigt over den danske kongerække. URL-en kan opdeles
i flere dele og bliver derved nemmere at forstå.
I eksemplet med kongerækken skal URL-en forståes således:\\[0.5ex]

{\footnotesize
\begin{tabular}{|l|l|l|l|}
\hline 
1: Protokollen & 2: Computerens navn & 3: Kataloget på computeren & 4: Filens navn  \\[0.5ex]
\hline
http:// & www.kongehuset.dk/ & kongeraekken/ & kongeraekke.html \\
\hline
\end{tabular}
}\\[0.5ex]

De enkelte elementer i URL-en har følgende betydning:
\begin{itemize}
\item \textbf{Protokollen} specificerer hvorledes din computer
og informationsudbyderens computer skal tale sammen. HTTP står
for HyperText Transport Protocol, og er den protokol, der anvendes
på World Wide Web. Andre muligheder er: ftp, gopher, news, telnet
og mailto. Når man indtaster adresser i en webbrowser kan man
normalt undlade at skrive http://, idet det er standardprotokollen
i de fleste browsere. \item \textbf{Computerens navn} angives for
at internettet kan lede vores forespørgsel videre til den rigtige
computer. Navnestrukturen er et af de få steder, hvor internettet
er hierarkisk. Computerens navn (her
\texttt{www.kongehuset.dk}\footnote{Hvis man bare henviser til
computeren og ikke til et bestemt katalog eller en bestemt fil er
den afsluttende skråstreg valgfri.}) skal læses bagfra. Endelsen
dk betyder at vi befinder os i hovedgruppen (top-level domainet)
dk, hvilket betyder Danmark. Vi kan også se at vi befinder os i
gruppen (domainet) kongehuset. Den computer som vi henvender os
til hedder www. Det er meget anvendt at kalde den computer, der
indeholder oplysninger til brug på World Wide Web, for www. Det
gør vi også her på HHS, idet vores maskine hedder \texttt{www.hhs.dk}.
Det kan læses som computeren www i gruppen hhs i hovedgruppen dk.
Eftersom Internet er opfundet i USA, er det kun
udenfor\margnote{Udenfor USA benyttes landekoder} USA, at man bruger
landekoder som hovedgrupper.
I USA benyttes hovedgrupperne gov (regeringen på nær militæret),
mil (det amerikanske militær), edu (uddannelsesinstitutioner),
com (kommercielle virksomheder) og org (ikke kommercielle
organisationer). Internationalt orienterede virksomheder udenfor
USA vælger dog ofte hovedgruppen com i stedet for deres landekode
(et eksempel herpå er \texttt{www.lego.com}). 
\item \textbf{Kataloget}\footnote{I Windows 95 og Windows NT
kaldes kataloger for mapper eller folders.} angiver hvor på
computeren den ønskede fil findes. I eksemplet med kongerækken
hedder kataloget kongeraekken. Bemærk at der ikke må indgå danske
bogstaver i URL-er.
\item \textbf{Filnavnet} angiver hvilken fil i det pågældende
katalog der ønskes.
\end{itemize}

I eksemplet med kongehuset er det en ret lang URL der bliver
resultatet. Man kan dog også
bare angive \texttt{http://www.kongehuset.dk}.
Derved\margnote{Korte adresser} henvises til den pågældende
computer, men ikke til en bestemet fil (et bestemt dokument).
Det er så op til informationsudbyderens computer at sende
standarddokumentet. Et standarddokument indeholder ofte klikbare
henvisninger (links) til de øvrige dokumenter. Kongehusets
hjemmeside ser således ud (\texttt{http://www.kongehuset.dk}):\\[0.5ex]

% \includegraphics{kongehus.eps}\\[0.5ex]

Man kan her klikke på kongerækken for at komme til den tidligere
omtalte side. Det er nemmere end at skrive den lange URL.

Når HHS's homepage har adressen \texttt{http://www.hhs.dk}, er
det også kun en henvisning til den pågældende computer, som så
sender sit standarddokument, som er HHS's homepage. Metoden
med at definere et standarddokument virker også nede i de enkelte
kataloger. Når jeg oplyser at min homepage findes på URL-en
\texttt{http://www.hhs.dk/\~{}phc}, er det egentlig ikke helt
præcist. Den komplette URL er
\texttt{http://www.hhs.dk/\~{}phc/index.htm}, men den korte
udgave virker, fordi filen index.htm er standardfil i
kataloget \~{}phc.

På den måde gøres URL-er ofte så korte som muligt. Herved bliver
de enkelte adresser nemmere at huske, men det bliver også sværere
at lære URL-ernes logik og opbygning.

Efter ovenstående retningslinier er det logisk, at URL-en
\texttt{http://www.stanford.edu} peger på Stanford University's
homepage. Efter de netop beskrevne retningslinier burde
\texttt{http://www.monash.au} være URL-en for Monash
University i Australien's homepage. Det er desværre ikke sådan.
De engelsktalende lande vil gerne efterligne den amerikanske
måde, hvor man kan se hvilken type institution der gemmer sig bag
URL-en. Derfor indskydes et niveau mere således at adressen
\texttt{http://www.monash.edu.au} er den korrekte for Monash
University. I England bruges ac for academic, og London School
of Econimics' homepage findes derfor på URL-en
\texttt{http://www.lse.ac.uk}. Hvorledes\margnote{Underopdeling
er et nationalt anliggende} der underopdeles i de enkelte
lande er helt op til landet selv.

Det er vigtigt at erindre, at det er op til indehaveren af
gruppenavnet at bestemme computernavnet. HHS kunne lade sin
WWW-server have et andet navn end www.hhs.dk. HHS har også andre
WWW-servere. En af disse har adressen \texttt{http://www3.hhs.dk},
men den indeholder kun homepages for ansatte og studerende i
Sønderborg. En bruger af \texttt{http://www.hhs.dk}
skal være meget opmærksom for at opdage, at nogle af dokumenterne
ligger på \texttt{http://www3.hhs.dk}.

WWW-adresser kan, når de er skrevet komplet, genkendes på at de
starter med \texttt{http://}. Brugeren behøver dog ikke skrive
\texttt{http://} når man vil se den pågældende
side, men når man oplyser URL-er bør det medtages.


\subsection{Mailadresser}

En anden meget væsentlig type internetadresser er mail-adresser.
De kan kendes på at de altid indeholder et @. En mailadresse er
opbygget af et brugernavn, et @ og en identifikation af mailserveren.
Strukturen er \texttt{brugernavn@computernavn.gruppe.hovedgruppe}
og min mailadresse er derfor \texttt{phc@ko.hhs.dk}. Heraf kan ses
at der i gruppen hhs er en computer, der modtager mails,
der hedder ko. Der findes andre maskiner i gruppen hhs der kan
modtage mails. Disse hedder sb, es og fl.

I forbindelse med mailadresser kan computernavnet nogle gange undlades.
Den amerikanske præsident's\footnote{Lad være med at sende dumme og
provokerende mails til personer du ikke kender godt. Du risikerer at
blive flamet (du får så mange mails der fortæller dig hvor dum du er,
at du ikke kan lave andet end at tømme din elektroniske
postkasse.} mailadresse er \texttt{president@whitehouse.gov}.
Der er gruppen whitehouse og hovedgruppen gov. Computernavnet er ikke
angivet.

\subsection{Andre adresser}

Et eksempel på en internetadresse der ikke hører i en af ovennævnte
kategorier kan være \texttt{ftp://ftp.dante.de} som blandt andet
indeholder gratis software. Her benyttes ftp-protokollen. En
FTP-adresse kan godt kontaktes af de moderne www-browsere (de
programmer man kigger på WWW med), men man bør huske
\texttt{ftp://}\footnote{Mange FTP-servere svarer efterhånden også
hvis de kontaktes med http-protokollen. Betydningen af at huske
\texttt{ftp://} er således faldende.}.

\section{Services}

Services på internettet opdeles normalt efter hvilke protokoller de benytter.
I forbindelse med gennemgangen af navnestrukturen blev www-adresser og email-adresser
gennemgået og det passer fint med, at disse 2 services idag er de vigtigste på nettet.
Andre services har dog også betydning, så for fuldstændighedens skyld skal de alle
nævnes her. For ikke at gøre det for teknisk bruges de populære begreber i stedet for
de tekniske (og mere præcise) begreber:

\subsection{FTP}

FTP står for File Transfer Protocol. Protokollen har været anvendt
længe og benyttes til at overføre filer fra en maskine på internettet til en anden.
Eftersom hhtp-protokollen også kan overføre filer, har den vundet indpas på steder, hvor
der tidligere blev brugt ftp. Det er muligt at lave brugervenlige programmer der
benytter ftp, men da de http-baserede programmer var blandt de første brugervenlige
programmer har ftp fået et lidt teknisk rygte.

\subsection{Mail}

Email er sammen med WWW de helt store hit på Internet. Email er både hurtigt og
billigt. En email vil normalt ikke bruge mere end et lille minut om at nå til
Australien eller USA.

Efterhånden som email-programmerne er blevet mere brugervenlige, må email siges at
være for alle. Email giver mulighed for at vedhæfte filer. Det betyder at man kan sende
filer uanset type (tekstbehandling, regneark, billeder m.v.) som "bilag" til en email.
Det kan i nogle email-systemer virke lidt teknisk, men har man behov for at udveksle
data med andre, er det en effektiv løsning.

\subsection{WWW}

World Wide Web (WWW) benytter HyperText Transfer Protocol (HTTP).
Teknikken blev frigivet i 1991. Selv om protokollen hentyder til hypertext kan den overføre
andre typer filer end hypertekst og har derfor delvis fortrængt ftp.

WWW er den service, der har gjort Internettet tilgængeligt for alle. Det smarte er,
at man utrolig nemt kan følge henvisninger til bestemte dokumenter også selv om det er
på en helt anden computer. Normalt kan man
klikke på den tekst der er blå og understreget og i en del tilfælde også figurer og knapper.

Et godt startsted på dansk er de emneopdelte sider hos 
\texttt{http://www.jubii.dk} og de kan være til stor nytte for begyndere på nettet, idet
de giver henvisninger til en nogle populære danske sider som er gode at øve sig på.

\subsection{News}

Nyhedsgrupper er steder på internettet hvor der foregår diskussioner. De enkelte indlæg
gemmes på såkaldte nyhedsservere. Diskussion er emneopdelt
og der findes omkring 20.000 grupper. Det er dog ikke alle nyhedsservere der har alle grupper.

Indlæg i nyhedsgrupper kan både være svar på andres indlæg og nye indlæg. De fleste af
de programmer, der bruges til at læse nyheder med, kan sortere de enkelte beskeder således,
at det er nemt at se hvilke indlæg der er svar på hvad.\\[0.5ex]

% \includegraphics{news.eps}\\[0.5ex]

I ovenstående billede ser vi et svar fra Yuri Franken til Crispin Chapman om benyttelse
af en funktion i regnearket Excel.
Newsgrupper bruges både af brugere, der hjælper hinanden og folk, der debatterer elektronisk.

På WWW findes, på adressen \texttt{http://www.dejanews.com}, et arkiv over indlæg
i news-grupper. På den måde supplerer de enkelte services hinanden.

\subsection{Telnet}

Telnet kan populært betragtes som en "forlængelse af tastatur- og skærmkabel". Du bruger
internettet til at videresende dine tastetryk og modtager skærmbilleder retur. Der er
mange anvendelsesmuligheder. Protokollen anvendes stadig og nye brugere af Internettet
vil på et tidspunkt støde på den. En del af de ting, der tidligere kun var tilgængelige
via Telnet, bliver med tiden tilgængelige via WWW. Normalt er WWW-adgangen noget mere
brugervenlig, så den bør foretrækkes hvor det er muligt.

\subsection{Gopher}

GOPHER er en protokol der blev lanceret omkring 1990. Den var tænkt
som et mere brugervenligt og menustyret alternativ til FTP. Da WWW og hhtp-protokollen
også tilbød disse faciliteter har Gopher aldrig vundet stor udbredelse.
Nye internetbrugere behøver ikke bruge tid på den.

\subsection{IRC}

Internet Relay Chat (IRC) er ikke en ny protokol, men på grund af nye og smarte programmer
der benytter denne protokol, anvendes den mere og mere. Den benyttes som skrivetelefon og
mange kan deltage på en gang. Brugerne etablerer via Internettet forbindelse til en IRC-server,
og skriver så til hinanden.

Et meget populært program, der benytter IRC, hedder mIRC. Det ser således ud:\\[0.5ex]

% \includegraphics{mirc.eps}\\[0.5ex]

Diskussionen foregår i såkaldte ikke eksisterende (virtuelle) rum. Det viste skærmbillede er fra
rummet "\#{}beginner". Det øverste vindue viser diskussionen og til højre ses listen over
deltagere. Det nederste vindue er et statusvindue.

Der holdes indenfor visse faggrupper diskussionsmøder via IRC på
faste ugentlige eller månedlige tidspunkter, men ellers anvendes IRC mest til
underholdningsbrug.

\section{Eksempler på anvendelse}

Dette afsnit giver eksempler på de mangeartede former for oplysninger
der findes på internettet. Det er en noget blandet omgang, men det er valgt for både at
vise nogle tekniske finesser og steder med brugbar information.

\subsection{Søgemaskiner}\label{searchengines}

Teknisk set er det at stille information om internettets indhold til rådighed ikke
anderledes end at stille anden information til rådighed. Det specielle ved disse
søgemaskiner er, hvorledes de indsamler information om internettet.

Søgemaskiner kan principielt opdeles i 2 grupper:

\begin{itemize}
\item Søgemaskinen får en tilmelding (oftest via email eller WWW) med oplysninger om din side.
Din side bliver set igennem og medtaget i de relevante kategorier. Det er måske
lidt "finere" at få sin side registreret i en sådan søgemaskine fordi der er foregået
en eller anden form for (overfladisk) review.
\item Søgemaskinen (eller en hjælpemaskine) surfer rundt på nettet, og registrerer de
sider den finder. For at blive optaget skal der være nogen, der har lavet link til
din side, eller du skal selv gøre maskinen opmærksom på din sides eksistens.
\end{itemize}

En del af de mest populære søgemaskiner benytter en kombination af de 2 teknikker.
Den første type søgemaskiner er gode for begyndere, eller hvis du blot er på nettet
for en hyggetur. De kan også have deres berettigelse, hvis du skal se hvem, der er
"store" på internet indenfor et givet område.

De punkter der hedder "Det sker", "EDB", "Erhverv" med videre hos den danske
søgemaskine Jubii (\texttt{http://www.jubii.dk}) er eksempler på sider der først
er reviewet inden de optages. Den viste side er et udmærket startsted for begyndere
på nettet.\\[0.5ex]

% \includegraphics{jubii.eps}\\[0.5ex]

En anden søgemaskine, der drives af de samme som driver Jubii, men som optager alle de
danske sider den støder på er Jori (\texttt{http://jori.jubii.dk}). Af efterfølgende
billede kan ses,
at der ikke er emner, men kun et felt til at indtaste søgeord. Jori kender til gengæld
mange flere sider end Jubii. Selv om Jubii også har mulighed for indtastning af søgeord,
så er det begrænset hvad nytte denne funktion giver, idet den kun søger i de sider der er
med i de angivne grupper.
Som bruger må man vælge mellem flot ordnede søgemaskiner, der ikke kender så mange sider 
(eksempelvis Jubii), eller søgemaskiner der kender mange sider, men som ikke er systematiseret
(eksempelvis Jori).\\[0.5ex]

% \includegraphics{jori.eps}\\[0.5ex]

Begge ovennævnte søgemaskiner optager kun danske sider. Når man vil søge udenfor Danmark,
er der gode muligheder på følgende adresser:\\[0.5ex]

{\small
\begin{tabular}{|l|l|}
\hline 
\textbf{URL}                             & \textbf{Kort beskrivelse}\\[0.5ex]
\hline
\texttt{http://www.altavista.telia.com}  & {\footnotesize Hurtig. Sponsoreret af Digital. Kender mange} \\
                                         & {\footnotesize sider. Hurtigt svar. Fri søgning (ikke systematiseret).} \\
\hline
\texttt{http://www.yahoo.com}  & {\footnotesize Jubii's udenlandske forbillede. Kender mange sider.} \\
                               & {\footnotesize Fri søgning samt systematiseret indeks.} \\
\hline
\texttt{http://www.lycos.com}  & {\footnotesize En klassiker. Kender mange sider. Fri søgning samt} \\
                               & {\footnotesize systematiseret indeks.} \\
\hline
\end{tabular}
}\\[0.5ex]

For de fleste søgemaskiner gælder, at de har ekstra faciliteter. Det er derfor i praksis mere
værd at have et rimeligt kendskab til 2-3 søgemaskiner end et overfladisk kendskab til 20.

\subsection{Biblioteker}

En del biblioteker stiller information til rådighed på internet. Dette gølder også HHS's
bibliotek (\texttt{http://www.hhs.dk/bibliotek/}). En oversigt over biblioteker på
Internet findes hos Jubii (\texttt{http://www.jubii.dk/referenc/biblio.htm}).

\subsection{Nyheder}

En del tidsskrifter og aviser er gået på Internettet. En oversigt er tilgængelig hos
Jubii (\texttt{http://www.jubii.dk/erhverv/aviser.htm}).

Danmarks Radio (\texttt{http://www.dr.dk}) er også på Internet. Her kan man også læse
tekst-tv siderne online (\texttt{http://www.dr.dk/cgi-bin/ttx/100}). 


\subsection{Netkameraer}

Netkameraer er noget af det mindre nyttige. Det er mest en demonstration af teknikkens
muligheder. Hvis du vil se et billede fra London (opdateres hvert 5 minut) så kig på
\texttt{http://www.fujiint.co.uk/street/index.html}.

\end{document}

Ovenstående kode giver denne udskrift.

Bøger om LaTeX

Hvis du vil vide mere: http://www.latex-project.org/guides/books.html.