Internet
Abstract
Der redegøres kort for de dele af internettets historie og teknik der har
betydning for forståelse af nettets virkemåde. Opbygningen af
adresser på internet gennemgåes med særlig vægt på
World Wide Web (WWW) og email. Derefter gennemgåes de forskellige services
som internettet stiller til rådighed. Afslutningsvis gives
eksempler på hvorledes nettet kan anvendes.
Baggrund
Internettets virkemåde er påvirket af både historiske og
tekniske årsager. Lidt baggrundsviden om nettets historie og teknik kan
gøre det nemmere at forstå nettets mærkværdigheder og giver indblik i dets
stærke og svage sider.
Historien: et produkt af den kolde krig
Internettet er et produkt af det teknologikapløb, der var en del af den kolde krig.
Da USSR i 1957 opsendte Sputnik svarede det amerikanske forsvarsministerium igen
ved at oprette Advanced Research Projects Agency (ARPA). ARPA skulle give USA en
førerposition indenfor videnskab og teknologi.
Under ARPA udviklede Poul Baran ideerne til et distribueret netværk. Den vigtigste
bevæggrund for den decentrale struktur var ønsket om, at der ikke måtte være et
uundværligt led i nettet. Under den kolde krig var frygten for, at en fjenden
skulle bombe centrale kommunikationscomputere udbredt. Det var derfor naturligt
at etablere et netværk uden central styring. De computere, der skal deltage i et sådant
decentralt netværk, kaldes værtsmaskiner (hosts) og stiller i et eller andet
omfang ressourcer til rådighed for brugere af nettet. Der er altså tale om
enkeltstående computere, der kan kommunikere med hinanden.
I 1969 oprettes internettets forløber ARPANET. De 4 første
værtsmaskiner var hos
University of California Los Angeles (UCLA),
Stanford Research Institute (Ikke at forveksle med Stanford University).,
University of California Santa Barbara (UCSB) og
University of Utah.
To år senere (i 1971) er ARPANET oppe på 23 værtsmaskiner og flere
kendte steder er blandt de nytilkomne blandt andet RAND,
Massachusetts Institute of Technology (MIT),
Harvard, Stanford og NASA.
I 1973 etableres de første forbindelser udenfor USA. Disse gik til University College
of London (England) og Royal Radar Establishment (Norge).
I 1982 benyttes ordet Internet første gang i forbindelse med nogle
tekniske ændringer (Transmission Control Protocol (TCP) og Internet Protocol (IP)
indføres på ARPANET. Disse protokoller blev taget i brug den 1. januar 1983. De bruges fortsat
på Internet.). ARPANET når i 1982 op på 235 værtsmaskiner.
I 1983 opdeles ARPANET i ARPANET og MILNET. De militære dele fortsætter i det mere lukkede
MILNET og det amerikanske civile forskningsråd National Science Foundation (NSF) får
ansvaret for den civile del. I 1984 passerer antallet af værtsmaskiner 1.000.
I 1986 ændres nettets navn fra
ARPANET til Internet. I 1987 passerer antallet af
værtsmaskiner 10.000 og i 1989 passerer det 100.000.
En af internettets mest populære services World Wide Web (WWW) introduceres af det
fælleseuropæiske kernefysiske laboratorium CERN i Schweiz i 1991.
Hvad der egentlig
var tiltænkt at være et internt informationssystem viste sig at være anvendeligt på
hele internettet. 1991 var også året hvor Internettet blev frigivet til kommerciel brug.
I 1992 når antallet af værtsmaskiner 1 million og ved nettets 25 års jubilæum i 1994
er antallet af værtsmaskiner tæt på 4 millioner.
Primo 1997 er antallet af værtsmaskiner nået over 16 millioner.
Teknik: Ingen central styring
Internet har ingen ejere og ingen ledelse. Internet er et internationalt
netværk af computere. Omkostningerne ved driften afholdes af de primære
brugere: højere læreanstalter, regeringer samt de kommercielle internetudbydere.
Uanset forandringerne fra det militærprægede ARPANET til dagens mere kommercielle
Internet er den grundlæggende ide om at ingen del af nettet må være uundværlig
for helheden stort set bibeholdt. Det betyder blandt andet, at der ikke kan være
en overordnet kontrolfunktion eller et samlet register over brugere eller information.
Herved opstår et af Internettets helt store praktiske problemer. Når en masse information
er tilgængelig på en masse forskellige maskiner, ville det være praktisk med en
samlet fortegnelse. Det er på grund af den
decentrale struktur ikke muligt at lave en komplet fortegnelse.
Der findes i stedet søgemaskiner på internettet. Disse søgemaskiner indsamler så
meget information som muligt og lader brugerne foretage søgninger i det. Selv om
de på grund af nettets struktur aldrig kan blive komplette, er de en meget stor hjælp for
brugerne.
Den decentrale struktur er også en enorm styrke. Internettet anses af mange for et af
de mest effektive våben mod censur. Nettets struktur bevirker, at selv om myndighederne
visse steder i verden
spærrer for materiale de finder uacceptabelt, så betragter nettet
disse spærringer som fejl. Internettet søger at korrigere for denne fejl ved at sende
materialet en anden vej. På den måde kan data der skal overføres fra Danmark til
mellemøsten godt gå over USA eller Australien. Grundtanken er, at selv om der er fejl
(censur betragtes af Internettet som fejl), skal signalet igennem på en eller anden måde,
hvilket er et enormt problem for udøvere af censur. De amerikanske myndigheder, som på en del
områder er noget mindre frisindede end vi er i Skandinavien, har således også problemer
med at censurere det Internet, som de selv har skabt.
Uanset typen af information man vil finde eller stille til rådighed på Internettet,
så er det nødvendigt at vide lidt om Internettets navnestruktur, da det ellers er
stort set umuligt at finde rundt.
Internettets navnestruktur
En internetadresse kaldes også en Uniform Ressource Locator (URL).
De fleste af de URL-er man ser i dagligdagen (både aviser og TV omhandler
efterhånden næsten dagligt internet) henviser enten til sider på World Wide Web (WWW)
eller til en elektronisk postkasse.
Navne på WWW
På URL-en http://www.havskov.dk/slaegtsforskning-person.aspx?id=105 findes en
side om min oldefar. URL-en kan opdeles
i flere dele og bliver derved nemmere at forstå.
I dette eksempel skal URL-en forståes
således:
| 1: Protokollen |
2: Computerens navn |
3: Kataloget på computeren |
4: Filens navn |
5: Paramtere |
| http:// |
www.havskov.dk |
/ |
slaegtsforskning-person.aspx |
id=105 |
De enkelte elementer i URL-en har følgende betydning:
- Protokollen specificerer hvorledes din computer og informationsudbyderens
computer skal tale sammen. HTTP står for HyperText Transport Protocol, og er den protokol,
der anvendes på World Wide Web. Andre muligheder er: ftp, gopher, news, telnet og mailto.
Når man indtaster adresser i en webbrowser kan man normalt undlade at skrive http://, idet
det er standardprotokollen i de fleste browsere.
- Computerens navn angives for at internettet kan lede vores forespørgsel
videre til den rigtige computer. Navnestrukturen er et af de få steder, hvor internettet
er hierarkisk. Computerens navn (her www.havskov.dk) skal læses bagfra. Endelsen
dk betyder at vi befinder os i hovedgruppen (top-level domainet) dk, hvilket betyder Danmark.
Vi kan også se at vi befinder os i gruppen (domainet) havskov. Den computer som vi henvender os
til hedder www. Det er meget anvendt at kalde den computer, der indeholder oplysninger til brug
på World Wide Web, for www. Det gør jeg også, idet min maskine hedder www.havskov.dk.
Det kan læses som computeren www i gruppen havskov i hovedgruppen dk.
Eftersom Internet er opfundet i USA, er det kun
udenfor USA, at man bruger landekoder som hovedgrupper.
I USA benyttes hovedgrupperne gov (regeringen
på nær militæret), mil (det amerikanske militær), edu (uddannelsesinstitutioner),
com (kommercielle virksomheder) og org (ikke kommercielle organisationer). Internationalt
orienterede virksomheder udenfor USA vælger dog ofte hovedgruppen com i stedet for deres landekode
(et eksempel herpå er www.lego.com).
- Kataloget (I Windows kaldes kataloger for mapper eller
folders) angiver hvor på computeren den ønskede fil findes. I eksemplet
ovenfor hedder kataloget genealogi. Som udgangspunkt kan der ikke indgå danske
bogstaver i URL-er, men der er dog iværksat tiltag der muliggør det. Jeg vil ikke
anbefale danske bogstaver i URL-er.
- Filnavnet angiver hvilken fil i det pågældende katalog der ønskes.
- Paramtre angiver oplysninger som skal overføres til den webserveren. Det samme filnavn
kan vise forskellige sider, alt efter hvilke parametre der sendes med. Det er ikke alle sider der
benytter parametre, men det kan være en måde at undgå at lave for mange filer på.
I mit eksempel er det en ret lang URL der bliver resultatet. Man kan dog også
bare angive http://www.havskov.dk/. Derved
henvises til den pågældende
computer, men ikke til en bestemet fil (et bestemt dokument). Det er så op til informationsudbyderens
computer at sende standarddokumentet. Et standarddokument indeholder ofte klikbare henvisninger
(links) til de øvrige dokumenter.
At URL'en for Stanford University er http://www.stanford.edu/
passer ind i den beskrevne systematik. Efter systematikken burde
http://www.monash.au være URL-en for Monash
University i Australien. Det er desværre ikke sådan.
De engelsktalende lande vil gerne
efterligne den amerikanske måde, hvor man kan se hvilken type institution der gemmer sig bag
URL-en. Derfor indskydes et niveau mere således at adressen http://www.monash.edu.au/
er den korrekte for Monash University. I England bruges ac for academic, og London School
of Econimics' homepage findes derfor på URL-en http://www.lse.ac.uk/.
Hvorledes der underopdeles i de enkelte
lande er helt op til landet selv.
Det er vigtigt
at erindre, at det er op til indehaveren af gruppenavnet at bestemme computernavnet. Jeg kunne
kalde min WWW-server for xyz.havskov.dk, men det ville ikke give mening.
WWW-adresser kan, når de er skrevet komplet, genkendes på at de starter med http://.
I de mest udbredte browsere behøver brugeren ikke skrive http:// når man vil se den pågældende
side. I dag er det så almindeligt at henvise til en WWW-side at såfremt ens computernavn starter med "www." så
oplyser man blot navnet "www.navn.doamin".
Mailadresser
En anden meget væsentlig type internetadresser er mail-adresser. De kan kendes på
at de altid indeholder et @. En mailadresse er opbygget af et brugernavn, et @ og
en identifikation af mailserveren. Strukturen er
brugernavn@computernavn.hovedgruppe. Min mailadresse er
peter@havskov.dk. Det ser umiddelbart ud som om jeg har glemt computernavnet,
men jeg har simpelhen registreret i DNS (Internettets "telefonbog") hvilken computer der står for al mail til havskov.dk. Således opnår
jeg en kort og rimelig enkel email-adresse.
Andre adresser
Et eksempel på en internetadresse der ikke hører i en af ovennævnte kategorier kan være
ftp://ftp.dante.de/ som blandt andet indeholder gratis software. Her benyttes
ftp-protokollen. En FTP-adresse kan godt kontaktes af de moderne www-browsere (de
programmer man kigger på WWW med), men man bør huske ftp://.
Services
Services på internettet opdeles normalt efter hvilke protokoller de benytter.
I forbindelse med gennemgangen af navnestrukturen blev www-adresser og email-adresser
gennemgået og det passer fint med, at disse 2 services idag er de vigtigste på nettet.
Andre services har dog også betydning, så for fuldstændighedens skyld skal de alle
nævnes her. For ikke at gøre det for teknisk bruges de populære begreber i stedet for
de tekniske (og mere præcise) begreber:
FTP
FTP står for File Transfer Protocol. Protokollen har været anvendt
længe og benyttes til at overføre filer fra en maskine på internettet til en anden.
Eftersom http-protokollen også kan overføre filer, har den vundet indpas på steder, hvor
der tidligere blev brugt ftp. Det er muligt at lave brugervenlige programmer der
benytter ftp, men da de http-baserede programmer var blandt de første brugervenlige
programmer har ftp fået et lidt teknisk rygte.
Mail
Email er sammen med WWW de helt store hit på Internet. Email er både hurtigt og
billigt. En email vil normalt ikke bruge mere end et lille minut om at nå til
Australien eller USA.
Efterhånden som email-programmerne er blevet mere brugervenlige, må email siges at
være for alle. Email giver mulighed for at vedhæfte filer. Det betyder at man kan sende
filer uanset type (tekstbehandling, regneark, billeder m.v.) som "bilag" til en email.
Det kan i nogle email-systemer virke lidt teknisk, men har man behov for at udveksle
data med andre, er det en effektiv løsning.
WWW
World Wide Web (WWW) benytter HyperText Transfer Protocol (HTTP).
Teknikken blev frigivet i 1991. Selv om protokollen hentyder til hypertext kan den overføre
andre typer filer end hypertekst og har derfor delvis fortrængt ftp.
WWW er den service, der har gjort Internettet tilgængeligt for alle. Det smarte er,
at man utrolig nemt kan følge henvisninger til bestemte dokumenter også selv om det er
på en helt anden computer. Normalt kan man
klikke på den tekst der er blå og understreget og i en del tilfælde også figurer og knapper.
Et godt startsted på dansk er de emneopdelte sider hos
http://www.jubii.dk/ og de kan være til stor nytte for begyndere på nettet, idet
de giver henvisninger til en nogle populære danske sider som er gode at øve sig på.
News
Nyhedsgrupper er steder på internettet hvor der foregår diskussioner. De enkelte indlæg
gemmes på såkaldte nyhedsservere. Diskussion er emneopdelt
og der findes omkring 20.000 grupper. Det er dog ikke alle nyhedsservere der har alle grupper.
Indlæg i nyhedsgrupper kan både være svar på andres indlæg og nye indlæg. De fleste af
de programmer, der bruges til at læse nyheder med, kan sortere de enkelte beskeder således,
at det er nemt at se hvilke indlæg der er svar på hvad.
Newsgrupper bruges både af brugere, der hjælper hinanden og folk, der debatterer elektronisk.
På WWW findes, på adressen http://groups.google.com/, et arkiv over indlæg
i news-grupper. På den måde supplerer de enkelte services hinanden.
Telnet
Telnet kan populært betragtes som en "forlængelse af tastatur- og skærmkabel". Du bruger
internettet til at videresende dine tastetryk og modtager skærmbilleder retur. Der er
mange anvendelsesmuligheder. Protokollen anvendes stadig og nye brugere af Internettet
vil på et tidspunkt støde på den. En del af de ting, der tidligere kun var tilgængelige
via Telnet, bliver med tiden tilgængelige via WWW. Normalt er WWW-adgangen noget mere
brugervenlig, så den bør foretrækkes hvor det er muligt.
Gopher
GOPHER er en protokol der blev lanceret omkring 1990. Den var tænkt
som et mere brugervenligt og menustyret alternativ til FTP. Da WWW og http-protokollen
også tilbød disse faciliteter har Gopher aldrig vundet stor udbredelse.
Nye internetbrugere behøver ikke bruge tid på den.
IRC
Internet Relay Chat (IRC) er ikke en ny protokol, men har været anvendt i tekstbaserede programmer
hvor brugerne skrev til hinanden.
Diskussionen foregår i såkaldte ikke eksisterende (virtuelle) rum.
Der findes en del grafiske programmer som også benytter IRC protokollen.
Windows Messenger / ICQ
Windows Messenger og ICQ er nyere programmer og protokoller som kan alt hvad IRC kan og meget mere.
Windows Messenger er meget udbredt af den simple grund af det følger med Windows. ICQ er meget udbredt
idet det blev udbredt før Windows Messenger rigtigt slog an.
Disse nyere programmer benytter ikke officielle internetstandarder, men de 2 her næsvnte programmer er så
udbredte, at de må betragtes som de etablerede de facto standarder.
Litteratur
- Zakon, R. H. (1997).
- Hobbes' Internet Timeline v7.0.
http://www.zakon.org/robert/internet/timeline/.